Snekker & snekkehjul
Hos Villiam Petersen Tandhjulsfabriken er vi eksperter i fremstilling og produktion af snekkedrev og snekkehjul, som efter mange års erfaring er blevet en af vores stærkeste kompetencer.
Alle vores snekkedrev og snekkehjul kan produceres lige fra en enkelt prototype til de større masseproduktioner alt efter, hvad du ønsker og efterspørger.
Udover snekkerdrev og snekkehjul kan vi også hjælpe med en masse andet. Med vores store erfaring og ekspertise står vi klar til at hjælpe med invendig fortanding, rundslibning, koniske tandhjul, cylindriske tandhjul og spiralhjul mm.
Vi løser alle opgaver inden for snekkedrev og snekkehjul
Vi fremstiller snekkedrev og snekkehjul ved hjælp af skivefræsning og eventuelt efterfølgende flankeslibning. Snekkehjulene udføres som afvalsefræsning eller tangentialfræsning med kniv. Modulområdet går fra modul 1,0 til 20. På den måde er vi i stand til at løse de fleste opgaver inden for snekkedrev og snekkehjul – også de helt store og komplekse opgaver.
Vi går altid meget op i at have en tæt dialog med vores kunder, da dette skaber den bedste forudsætning for et produkt, som alle kan være tilfredse med. Derfor samarbejder vi tæt med vores kunder – også når vi producerer snekkedrev og snekkehjul, da jeres ønsker og overvejelser altid vil indgå i den enkelte fremstilling.
Ofte stillede spørgsmål inden for snekkedrev & snekkehjul
Hvornår vælger man et snekkedrev frem for andre transmissionstyper?
Et snekkedrev vælges, når der er behov for store udvekslingsforhold i en kompakt konstruktion, støjsvag drift og høj positioneringsnøjagtighed. Det er særligt velegnet, når bevægelsen skal overføres mellem aksler, der står vinkelret på hinanden, eller når der ønskes en selvbremsende funktion.
Hvilke materialer bruges typisk til snekker og snekkehjul?
Snekker fremstilles typisk i hærdet eller legeret stål for at opnå høj styrke og slidstyrke, mens snekkehjul ofte fremstilles i bronze for at reducere friktion og slid. Materialekombinationen sikrer en driftssikker transmission med lang levetid og gode løbsegenskaber.
Kan I fortande emner, som vi selv leverer?
Ja, vi kan fortande indleverede emner. Hvis I allerede har drejede emner eller råemner, kan vi overtage fra det trin og stå for selve fortandingen og eventuel efterbehandling.
Hvad er forskellen på afvalsefræsning og tangentialfræsning?
Ved afvalsefræsning genereres tandprofilen kontinuerligt gennem en synkron bevægelse mellem værktøj og emne, hvilket giver høj produktivitet og fleksibilitet. Ved tangentialfræsning bearbejdes tandmellemrummene med et formværktøj, der arbejder tangentielt mod emnet, hvilket gør metoden velegnet til særlige geometrier og mindre serier.
Kontakt mig, Jan
Produktionschef / Kvalitetschef
jm@tandhjulsfabriken.dk
+45 76 69 30 36
Skal vi også hjælpe din virksomhed?
Vi har gennem tiden hjulpet mange forskellige industrier og virksomheder, og kan med sikkerhed også hjælpe jer. Har du spørgsmål til en specifik opgave, eller har du brug for rådgivning til det specifikke produkt, må du hellere end gerne kontakte os. Så sørger vi for at besvare dine spørgsmål og kan hjælpe dig godt videre.
De bedste produkter
kommer ud af
1 /
Kvalitet
Med et fokus på at levere produkter af højeste kvalitet, sørger vi for, at både levetid og effektivitet er størst muligt, når produktet havner ude hos kunden.
2 /
Service & sikkerhed
Sikkerheden er for os en selvfølge – og den gode service følger også altid med i prisen, så vores kunder har lyst til at komme igen.
3 /
Udvikling
Med 100 års erfaring i bagagen brænder vi for at følge udviklingen, så vi hele tiden kan imødekomme vores kunders behov og branchens krav.
Har du brug for et specialfremstillet produkt?
Vores fokus er ikke at producere store serier af standardprodukter - men derimod hjælpe virksomheder, som har brug for et specialfremstillet produkt til netop deres produkt eller maskine.
Vi har vores eget råvarelager, men kan også fortande dine drejede emner, hvis der er er behov for noget helt unikt. Her sørger vi altid for først at finde frem til kernen af dit konkrete behov, så vi kan finde den bedste løsning, og du kan komme videre med dit projekt hurtigst muligt.